14. januar
Vi vasker gulv og pudser vinduer.

"Campingfatter" kører Bent ned til den lokale gasforhandler og Bent får lavet en "gaskontrakt" og får en ny gasflaske med tilbage. Så blev den udfordring endelig løst.

Birthe, Poul Erik og Peter kommer på et uventet besøg, og vi aftaler at mødes igen torsdag.

Posten kommer med to pakker og et brev. Dejligt.

15. januar
Vi cykler op til busstationen og tager bussen til Malaga. Bussen er 25 minutter forsinket, men der er ingen, der brokker sig. På busturen ind til Malaga kan vi se at mandeltræerne er begyndt at blomstre med små hvide og lyserøde blomster. Det ser dejligt forårsagtigt ud.

I Malaga finder vi det store varehus "El Corte Ingles" og køber ekstra farvepatroner til printeren. Vi går lidt rundt og ser en turist-bus, der holder og venter på passagerer. Vi tager en tur med rundt, så vi kan se Malagas seværdigheder. Vi kommer blandt andet forbi den store borg, som ligger på skråningen over byen, og oppe fra toppen kan vi nyde den flotte udsigt over hele byen. Vi ser Picassos hus, katedralen og blomstermarkedet fra toppen af dobbeltdækkeren, og nyder solen imens.

Vi tager bussen tilbage og cykler til en kinesisk restaurant i Torre del Mar. Klokken er nu blevet tre og vi har ikke fået frokost, så vi er sultne. Vi bestiller en menu med en lille forårsrulle, peking-and, stegte ris, kylling, oksekød og vanilieis. Betjeningen er hurtig og venlig, maden superlækker og vi nyder det bare. Mad for to personer inklusiv øl betaler vi ialt 158 kr. for. Fantastisk.

Vi cykler hjem og slapper af resten af dagen.

16. januar
Vi cykler til Internetcafeen og opretter vores cv på forskellige jobdatabaser. Det virker lidt underligt at skulle tænke på jobs allerede, men det er nok godt at være forberedt.

Vejret er skønt. Vi har haft 22 grader og sol de seneste tre dage.

Susan cykler op til en frisør i byen og bliver klippet.

17. januar
Vi cykler op i byen. Bent bliver klippet og bagefter mødes vi på markedet. Der er mange mennesker i dag i det dejlige vejr. Vi køber mandariner og Susan får endelig et par nye t-shirts.

Vi når lige hjem og sole os i en times tid inden Birthe og Poul Erik kommer og henter os. De har Ulla med, som også bor hernede. Vi følges allesammen til "vores" kinesiske restaurant og spiser sen frokost. Der går kludder i vores bestilling og vi får noget forkert mad. Der bliver rimeligt hurtigt rettet op på fejlen og vi får et hyggeligt måltid.

Efter maden kører Ulla videre, mens Birthe og Poul Erik kører os til Frigiliana. Frigiliana er en meget idyllisk bjergby, som to gange er kåret til Andalusiens smukkeste. Vejene i den gamle del af Frigiliana er dækket af sten, som er lagt i forskellige mønstre. Byen ligger op ad bjerget, så der er stejle krogede gader.

Der er små hvide huse med døre i forskellige blå farver. Foran de fleste huse er der krukker med farverige blomster. Udsigten oppe fra en platform er fantastisk. Vi kan se ned over byen, ned over bjergskråningen og ud over vandet. Der er mange små butikker med lædervarer og lertøj. Det er en meget idyllisk lille by og det er et godt tidspunkt vi ser den. Om sommeren er her fuldt af turister.

Bagefter kører Birthe og Poul Erik os hjem igen. Vi er hjemme klokken 19. Det har været en lang og god dag og vi er blevet trætte.

18. januar
Vi gør klar til at køre videre. Bent klargør bilen, mens Susan kører på Internetcafe og i banken for at hæve nogle rejsechecks. Banken kræver at se kvitteringen fra dengang vi købte rejsecheckene, så det kræver en ekstra tur tilbage til campingpladsen for at hente den. Cyklen punkterer på vejen. ØV!

Der bliver tid til at sidde i solen og hygge, mens vi lægger planer for den videre tur. Om aftenen hjælper vi Lisbeth med hendes nye computer, som datteren Katrine er kommet med samme dag.

19. januar
Vi pakker sammen og klokken 10 er vi klar til at køre. Vi går over til Leif og Lisbeth og får en kop kaffe. Datteren Katrine er journalist og vil gerne have lov til at interviewe os til en artikel. Vi tager pænt afsked med Leif, Lisbeth og Katrine og går op til receptionen og beder om at få aflæst el. Aflæsning og afregning tager sin tid, så vi kommer først af sted klokken 11.30.

Vi kører mod øst, det er dejligt at komme videre igen. Vi kører ad den snoede landevej langs kysten med de golde bjerge på vores venstre side og havet på højre side. Solen skinner, caprifolerne blomstrer og på cd-afspilleren underholder Kim Larsen og Michael Falch. På første del af turen møder vi mange autocampere, som kører i modsat retning. Mange steder er bjergene gennemboret af tunneller, som vi kører igennem

På strækningen fra Calahonda til Almeria er udsigten de fleste steder skæmmet af store områder med grønne rædselsfulde plasticdrivhuse. Der bliver dyrket mange tomater i dette område, men kønt er det ikke!

Ved halv-firetiden kommer vi til campingpladsen i Roquetas, som er vores mål i dag. Campingpladsen ligger i plasticdrivhusområdet, så vi checker godt nok pladsen, men synes at der er for trist. Vi kører derfor videre mod San José og campingpladsen i Los Escullos, som vores tyske naboer fra Torre del Mar har anbefalet. I området nord for Almeria er flere Western-film blevet optaget.

Vi kører igennem en stor naturpark med golde bjerge, et øde, men egentligt meget kønt område. Vi finder campingpladsen uden besvær ved femtiden og bestiller en overnatning. Vi har svært ved at finde en plads, der er stor nok til at vi kan være der, og prøver et par pladser, før det endelig lykkes. Mens vi leder møder vi vores tyske naboer, som er kommet her en dag før os. Vi når at gå en lille tur inden solen går ned. Vi har bjerge på næsten alle sider af os.

20. januar
Vi ligger på en plads, hvor vi kan høre larm fra alle, der skal ind eller ud af campingpladsen, eller restauranten. Vores plads er lille, skyggefuld og dyr, men det er til at leve med. Der er dog ingen telefonforbindelse på grund af bjergene, så vi kan ikke hente mail og offentliggøre hjemmesiden. Vi beslutter os for at køre videre.

Vi kører nordpå igennem naturparken. Det er et fantastisk landskab og Bent stopper camperen og hopper ud for at fotografere. Billederne er OK, men på vej tilbage til bilen, skrider Bent i det løse grus på den skrå sti og falder. Armen får lidt skrammer, men det lykkes Bent at beskytte cameraet. Foden er nok forstuvet. Han får støttebind på og klarer alligevel at fortsætte som chaufør.

Vi har et par campingpladser "i kikkerten", men de tre første campingpladser vi prøver er fuldt optaget. Det er lidt ærgerligt, men der er ikke andet at gøre end at fortsætte. Vi kører igennem eller langs nogle golde bjerge i mange forskellige farver - lige fra hvide, sandfarvede bjerge til okkerfarvede.

Der er stadig en del plasticdrivhuse på de flade strækninger, men der er også mange store appelsinplantager. Strækningen er ret øde.

Vi må helt til Guardalmar, syd for Allicante, før vi finder en åben og ledig campingplads. De har to pladser ledige, så vi skynder os at tage den ene. Klokken halvfire har vi fundet vores plads. Vi kan godt mærke at vi er kommet nordligere, her er kun 18,5 grader. Det er en luksus plads med alt hvad man kan drømme om, men selvfølgelig også dyr. Vi har kørt 320 km. i dag.

Bent får endelig rismix-pose (det eneste vi har i fryseren) på anklen, som er hævet og begynder at blive blå. Han har en del smerter.