4. marts
Vejret er flot, da vi kører fra Ferrara. Vi kører en omvej til Italiens østkyst, for at se så meget som muligt. Det område vi kører i minder lidt om Danmark, fladt og tæt på vandet. Vi er i et landligt område med blandet småindustri og frugtplantager. Vi følger vejen langs kysten til Adriaterhavet og Venedig-golfen, og kan se Venedig på afstand.

I Verona finder vi nemt campingpladsen. Da vi kommer er vi de eneste beboere på pladsen, men senere på dagen kommer der to andre campere. Pladsen er halvdyr, men ligger stille og roligt, det virker nærmest som om vi bor i en lille skov. Lige uden for campingpladsen holder bussen til Verona centrum.

5. marts
Vi køber busbilletter på campingpladsen inden vi går over til stoppestedet og tager bussen ind til Verona. Vi tror at vi skal af på endestationen, men vi opdager pludselig at vi er på vej ud af byen igen. Bent snakker med chaufføren og finder ud af at det nemmeste er, at vi tager med til endestationen og vender om. Nå, så får vi da set mere af byen!

Vi stiger af bussen og kigger på slottet og triumfbuen, som ligger lige ned til floden. Floden løber som en slange gennem byen (næsten ligesom i London) og der er flere broer.

Der er flere store flotte kirker i Verone og vi kigger ind i et par stykker, men de vil have penge for at vi kan få lov til at gå ind og det vil vi ikke betale. Vi går ind mod centrum, hvor Bent ser en frisør og går ind og bliver klippet. Ved et meget stort torv, ligger en gammel arena, som vi kigger ind i. Den er en flot ramme om operaforestillinger om sommeren.

På pladsen er der røde, gule og jordfarvede huse samt et springvand og masser af farvestrålende aurikler (forårsblomster).

Verona er en hyggelig, tiltalende by, som vi nyder at gå rundt i og kigge på alle de gamle huse med altaner og grønne skodder for vinduerne.

6. marts
Det regner og blæser meget, så Bent bliver temmelig våd, mens han pakker sammen udendørs. Han må skifte bukser inden vi kører vestpå.

Vi kører ad A4 mod Milano og Torino. Der er mange lastbiler. Før Milano er der specielt meget trafik og vi kører stangkørsel og køkørsel i en time, før vi er ude af Milano igen. Vi får god brug for vores GPS for at finde campingpladsen, Villa Rei, i Torino. Den ligger i den sydøstlige udkant af byen og vi må køre stejlt op ad en meget snoet vej, for at komme op på det bakkedrag hvor campingpladsen ligger. Der er en flot udsigt over byen, men det er meget diset i det våde vejr.

Der er middagslukket fra 13-15 og de vil ikke lukke os ind, da vi kommer klokken 14. Efter lidt forhandling får vi lov til at køre ind på pladsen alligevel, men vi må holde og vente ½ time før vi kan blive registreret og få en plads, så vi koger vand til kaffe på gasblusset imens vi venter. "Campingfatter" taler ikke engelsk, så vi klarer check-ind med en blanding af fransk og tegnsprog.

Vi bliver vist hen til en plads på en græsplæne og da vi vil vende bilen for at holde mere lige kører vi fast. Jorden er våd af den megen regn, og meget blød. Vi må vente på hjælp til at blive trukket løs igen. Med fire mands hjælp (campingfatter arbejder og tre andre kommenterer), så får vi lagt brædder under hjulene og kommer endelig fri. Græsplænen er ikke så køn bagefter, men vi fik jo besked på at holde der!!!

Vi bestiller mad på campingpladsens lille restaurant. Campingfatter går selv i køkkenet og fremtryller en helt speciel italiensk menu til os. Brød med hakkede tomater og krydderier, marineret peberfrugt med sardiner, melon med skinke, pasta med svampe og tomat samt kaffe og grappa + en dejlig flaske rødvin, så nu kan vi ikke rokke med ørerne. Vi bliver rigtigt forkælet. Vi er de eneste gæster i i restauranten. Camping-Familien sidder og spiser ved bordet ved siden af imens og Bent gør lykke med et par gode billeder.

7. marts

Vi pakker sammen og kører mod Frankrig. Det første stykke er temmelig tåget og der er meget trafik, men det varer ikke længe før det klarer op og trafikken bliver lettere, så vi rigtigt kan nyde udsigten.

På hele turen kan vi se bjerge i nærheden og på strækningen fra Torino til Grenoble er vi totalt omgivet af høje, høje bjerge med masser af sne. Vi kører en god del af turen i 1100-1300 meters højde, og først ser vi sne på bjergtoppene, men efterhånden som vi kommer højere op, ligger sneen tæt omkring os, men heldigvis er vejen tør og snefri. Vi kører igennem Frejus-tunnellen, som er 12.900 meter lang. Det er LAAANGT!!! Desuden er der et par "mindre" tunneller på 5-6.000 meter.

Det er både et imponerende og lidt frygtindgående syn med alle de høje bjerge. Det er en af de meget smukke køreture vi husker. Vi lægger mærke til at de fleste af passene er lukket, bl.a. Col de Madeleine, så der er nok en del sne deroppe.

Da vi kommer til Valence køber vi ind inden vi kører til campingpladsen. Campingpladsens reception ligger i et feriecenter på den modsatte side af vejen, så vi kunne sikkert køre ind og overnatte uden at nogen opdager det. Det føles ikke særligt betryggende. Faciliteterne er i orden, men vi synes ikke at pladsen er hyggelig.

Vi tager en enkelt overnatning og vil finde et nyt sted i morgen.

8. marts
Der har været meget trafikstøj og vi er ikke så vilde med pladsen, så vi kører 20 km nordligere, hvor vi har fået en plads anbefalet i Tournon-sur-Rhone. På vejen nyder vi de mange hvide og lyserøde blomstrende frugttræer, gule gyvler og mangefarvede stedmoderblomster. Dejlige forårstegn.

Campingpladsen i Tournon-sur-Rhone virker lille, ordentlig, hyggelig og rar med det samme. Der bor vist kun et par på pladsen før os, men senere på dagen kommer der flere andre. Her er stille og roligt og vi bor lige ned til Rhone-floden med udsigt til nogle små træklædte øer midt i floden og bjergene i baggrunden. Et meget idyllisk sted.

Efter at vi har pakket ud, cykler vi en tur op i byen, som kun ligger 200 meter fra campingpladsen. Byen ligger hyggeligt ned til floden, den har skrå gader og et rart fodgængerområde med mange små butikker.

Solen skinner og det er 20 grader, men det blæser lidt.

Det er hyggeligt at sidde og kigge ud på floden og se kajakroere, kæmpestore skibe og hvide svaner på floden.

9. marts
Det er markedsdag i dag, og vi går en tur ind til byen. Markedet er ikke ret stort, så efter at vi har set det, går vi ind i kirken, tænder et lys og ser på de flotte glasmosaikker. Bagefter går vi igennem gågaderne og ser på alle de små forretninger.

Der er mange mennesker på gågaderne og livlig aktivitet. Det er meget hyggeligt at gå rundt og kigge på det hele. Ind imellem går vi ind i forretningerne og snakker lidt fransk. Det går egentlig rimeligt godt.

Tilbage på hovedgaden er der pludselig en masse larm og der kommer fire circusvogne forbi med tigre og andre vilde dyr i bure bagi.

10. marts
Der er ingen skyer i dag, kun solskin, men det er ikke så varmt, kun 15 grader. Vi cykler en tur og opdager at øen, som vi kan se fra vinduet, ikke er en ø, men en halvø. Vi cykler ad meget ujævne skovveje og det er skønt at mærke solen og se og dufte træerne, som er begyndt at springe ud og høre alle fuglene synge.

Det er en rigtig forårstur.

Resten af dagen hygger vi os og nyder det skønne vejr og følger med i trafikken på floden.