25. juni
Susan står tidligt op, og benytter lejligheden til at analysere vores problemer med at komme igennem på telefonen til mail og Internet. Efter at have læst hjælpe-filer og prøvet forskellige opsætninger, sætter hun hastigheden på modemmet ned og det hjælper. Vi har ikke haft telefonproblemer siden!

Da vi går over til camping-kontoret og betaler for 2 nætter mere, får vi udleveret to billetter til hestevæddeløbet i aften. På grund af væddeløbet bliver porten til ind- og udkørsel fra campingpladsen lukket fra klokken 16 til 22.

Vi finder cyklerne frem og kører ind til Great Yarmouth. Vi parkerer cyklerne og traver rundt i byen. Der er temmelig mange mennesker omkring os. De fleste går temmelig afslappet klædt og ser ikke ud til at have travlt. Der er den ene "turist-butik" efter den anden på byens hovedstrøg. Utroligt at de kan overleve alle sammen på at sælge sådan noget bras?

Der er dog også andre butikker imellem. Endelig lykkes det Susan at finde et par ordentlige travesko, som ikke er for varme.

Vi støder også på en kæmpestor bolsjebutik, hvor man kan gå ind og se dem lave Yarmouth-Rocks, flerfarvede bolsjestænger. Fantastisk at se dem jonglere med de store bolsjemasser, se dem ælte massen og forme den til stænger som bliver rullet, mens massen køler af. De "snyder" dog lidt. Den sværeste del af produktionen, nemlig formningen af bolsjestængerne, har de en maskine til at klare. Sådan en vil jeg også gerne have. De har en smart bolsjehakker, som deler stængerne i helt ens størrelse. Der er bolsjer og bolsje-stænger i alle mulige farver og smagsvarianter (dog ingen lakridsbolsjer), og vi må lige have et par smagsprøver, for at se om kvaliteten er i orden, så vi køber 10 stænger.

Vi går gennem byen og spørger et par af de lokale indbyggere, hvor vi kan finde biblioteket. Det ligger næsten i den anden ende af byen, så vi traver derhen og læser vores mails. Vi skal betale for den tid vi bruger til mail-læsning, så vi må betale et depositum på 2 £ før vi får lov til at låne en pc. "Almindelig surfning" er gratis, men vi har igen telefonproblemer, så vi må lige læse vores mails, før vi går videre. På torvet spiser vi en gang chips (pommes frites), mens vi kigger på menneskemylderet.

Efter 3 timers gå/cykletur cykler vi hjem og skriver hjemmelavede postkort, mens vi venter på at væddeløbet skal starte. Klokken 18.15 går vi til vores første hestevæddeløb. Der er en god stemning, afslappet og forventningsfuld. Vejret er fint, solen skinner. Der kommer flere og flere mennesker. Vi har fine pladser, næsten ved målstregen. Når de mange heste tordner forbi kommer der gang i menneskemængden og de hepper højlydt på deres foretrukne hest. Ved små boder står bookmakerne og råber og forsøger at få flere hen og spille på en hest inden næste løb starter.

Der er i alt 6 løb, som starter med 30 minutters mellemrum. I de første 2 løb starter hestene, så vi kan se det, men da de forskellige løb er over forskellige distancer, kan vi ikke se starten på de næste løb, MEN vi kan se slutningen. For at være lidt med i spændingen går Bent hen og finder ud af hvordan man spiller og efterligner manden foran og spiller 1£ på en af hestene. Det giver mere spænding, men ikke det store udbytte!!Vi spillede for i alt 12£, og vandt ingen ting!!!

Det er en hyggelig aften og vi får snakket med nogle af de andre campister i pauserne mellem løbene.

26. juni
Vi kan se, at mange af campisterne er kommet for at se hestevæddeløb. De fleste pakker nemlig sammen nu og forlader pladsen, så vi har masser af fri plads omkring os nu.

Godt at vi er blevet bedre til at slappe af. Det bruger vi nemlig dagen til (næsten). Vi vasker en maskine tøj, lufter sengetøj, gør rent i autocamperen og pudser vinduer. Susan cykler til købmanden og køber frisk brød til frokosten.

Vi nyder dagen ude i solen, og lægger næste dags rute ind på GPS'en. Denne gang kender vi nemlig vores næste opholdssted. Om aftenen pakker vi læsejl, markise og "havemøbler" sammen, så vi er klar til at køre næste morgen. Godt at vi pakkede alt sammen - om natten bliver det frygteligt uvejr.

Klokken 2.30 om natten bliver vi vækket af tordenbrag, lige over hovedet på os, så Bent hiver parabolen ned. Vi løfter lidt op i det ene gardin, og sidder så i sengen og kigger ud på alle de enorme lyn, der lyser hele området op. Vi bor kun få hundrede meter fra stranden, så der er fri udsigt. Vi har godt nok oplevet regnvejr tidligere på vores tur, men ikke et regnvejr som dette. Regndråberne slog så hårdt på taget, at det lød fuldstændig som om det var hagl. Det trommer på taget og larmer og tordner så meget, at det ikke bliver til meget søvn.

27. juni
Uvejret fortsætter med forskellig intensitet resten af natten, men da vi står op holder det op. Vi kan gå til baderummene i tørvejr, og kort tid efter skinner solen igen. Flere af de andre campister snakker også om uvejret. De synes, at det var lidt voldsomt.

Vi tømmer spildevandstanken og fylder rent vand på tanken inden vi forlader campingpladsen og kører sydpå, for at mødes med vores to gode venner, Peter og Marianne, som skal bo i en husvogn i St. Osyth, i nærheden af Clacton-on-Sea.

Vi vælger at køre langs kysten, for at få den flotteste køretur. En Tesco-forretning fanger vores opmærksomhed. Vi mangler øl og vand og vi har fundet ud af, at det er smart at proviantere, mens vi kører fra sted til sted, for så kan vi med det samme lægge alt på plads i autocamperen. Vi benytter lejligheden til at købe mad ind til et par dage.

Bent har haft lidt problemer med fartpiloten på de seneste ture. Den vil ikke slå til, så da vi lige ser et autoværksted på vejen, kører vi ind og snakker med dem. Mekanikeren er meget flink, men da han får set på fartpiloten, kan han ikke løse problemet. Fartpiloten er anderledes end dem han er vant til, men han henviser os til en Fiat-mekaniker i Colchester og skriver adressen ned til os. Vi viser ham, hvor nemt vi finder adressen på GPS'en og han bliver da lidt imponeret. Mekanikeren vil ikke have noget for forsøget, så vi giver ham to danske øl.

Den campingplads, hvor vi skal mødes med Peter og Marianne er kæmpestor. Det vil sige, selve pladsen til campister er ikke ret stor, men så er resten af området fyldt op med husvogne, som folk lejer og holder ferie i. Der er godt nok mange - en hel by af husvogne. Der er også et badeland, butikker, restauranter og en pub, så det er STORT, men lidt slidt.

De forlanger 12£ pr. overnatning. Vi synes det er en høj pris, og det lykkes os at få et specialtilbud med 5 overnatninger til prisen for 3 overnatninger, så bliver det lidt mere rimeligt. Selve pladsen, hvor vi må bo ligger lige ned til vandet. Der er kun en lille dæmning man skal over, så ligger Nordsøen på den anden side. Pladsen er helt åben, der er ikke noget læ, så vi kan mærke vinden med det samme. Bad og toiletfaciliteter er gamle og slidte, ikke de kønneste vi har set, men de fungerer.

Vi slår læhegnet op og tager stole og borde frem, men lader markisen være på grund af blæsten. Vi skal lige se området vi bor i, så cyklerne bliver taget ned fra holderen og så cykler vi til havnen, stranden og rundt i hele beboelsesområdet. Vi kommer forbi svømmehallen, den er ikke så stor endda, men hold op, hvor er området stort. Her må være uudholdeligt i højsæsonen, med mennesker alle vegne.

28. juni
I nat har det blæst en del, og vi har haft klapre-lyde, som holdt os vågne. I morges opdagede vi så, at vores stige op til taget, ikke var fæstnet ordentligt, så det var den, der larmede.

Efter morgenmaden cykler vi op på kontoret, for at finde ud af hvor Peter og Marianne skal bo, men efter lang ventetid, får vi besked på at vi først kan få svaret senere. Vi cykler hjem igen, sidder ude i solen og nyder det, og Susan forsøger igen ved 13-tiden at få oplysninger på kontoret. Denne gang er beskeden "Vi må ikke udlevere oplysningerne". Fint nok, men hvorfor ikke fortælle det første gang?

Susan får lov til at lægge en besked til Peter og Marianne, så de ved at vi allerede er ankommet. Om eftermiddagen sidder vi begge inde i autocamperen og arbejder på pc-en, da det pludselig banker på døren. Udenfor står Peter og Marianne. De har været ude og gå tur, da de pludselig ser en vogn "magen til" vores. Da de ser det danske flag bliver de klar over at det er os. Beskeden fra os, har de aldrig modtaget! Det postkort vi har sendt til dem fra Great Yarmoth for flere dage siden har de heller ikke fået.

Det er herligt at se vores venner igen. De har et par uundværlige ting med fra Danmark: sennep, vores autohjælpspapirer, nye blade, krydsogtværser m.m. Snakken går livligt og til sidst bliver vi enige om at gå med over og se hvor Peter og Marianne bor. De har mere plads end vi har! (meget mere). De bor i en stor husvogn i den modsatte ende af caravan-pladsen. Vi snakker, hygger os og om aftenen henter Bent og Peter kinamad, som vi spiser sammen.

29. juni
Vi vågner ved pible-lyde på taget, og tror først at det begynder at regne, men opdager hurtigt at det er en stæreflok som er landet omkring os, og også et par stykker hopper rundt på taget. Vi har flere gange set meget store stæreflokke i nærheden.

Peter og Marianne kommer i deres bil og henter os og vi kører alle sammen til Colchester. Vi går rundt i byen i flere timer. Bent får efter flere forsøg lavet kæden til sit ur, som er gået i stykker. Vi får set alle de små gader, stræder og butikker. Det er en rar by at gå rundt i. Vi bliver nødt til at vente 1 time på at få uret repareret, så vi går ind på en pub og bestiller "fish and chips". Så får vi endelig prøvet nationalretten, og vi er heldige. Fisken er perfekt.

På hjemvejen ser vi at der er en cricket kamp i gang på det lokale stadion, så Peter kører ind ved banen, parkerer bilen, og så står vi ellers og kan følge med i en af de britiske fritidsfornøjelser. Det er nu ikke så ophidsende at kigge på, men nu har vi da set cricket også.

Efter en kop kaffe hjemme på campingpladsen går vi hver til sit, og slapper af resten af dagen.

30. juni
Peter og Marianne henter os igen og vi kører til Clacton-on-Sea.

Clacton-on-Sea er en typisk britisk badeby ligesom Brighton, med en stor mole (pier), der rækker langt ud i vandet og rummer alverdens forlystelser. Vejret er dejligt selvom det blæser lidt og vi går rundt i byen og nyder stemningen, inden vi finder et lille sted og spiser frokost.

Hjemme igen samler vi kræfter hver for sig, indtil vi ved ottetiden mødes og går over på den lokale pub. Det er varmt og væskebalancen skal holdes ved lige!

Der ligger en spillehal ved siden af og vi skal lige ind og checke mulighederne og spiller for et helt pund inden vi går hjem igen. Vi skal dog lige en tur op på diget og se ud over vandet inden vi går til ro. Vi når lige at se det sidste af solnedgangen ud over vandet.

1. juli
Peter og Marianne kommer i deres bil og henter os og vi kører til et marked, hvor man kan købe mærkevarer til rabatpris.

Det er et stort center, hvor vi går rundt og kigger i (næsten) alle forretningerne. Forretningerne er åbne, selv om det er søndag. Det er godt nok mærkevarer til lavere pris, men der er ikke meget der tiltaler os.

Bagefter kører vi ud mod Frinton-on-Sea. Vi vil prøve at finde et spisested.

Vi finder en stor pub, hvor der er virkelig mange mennesker. Englænderne har åbenbart en tradition for at gå ud og spise søndagsbrunch eller frokost med hele familien. Da vi har fundet ud af hvad vi vil spise, går vi op til baren, for at bestille, men der står på et skilt, at der er en times ventetid på mad. Det er vi for sultne til at vente på.

Klokken er næsten 15, så vi kører videre. I St. Osyth er der også en pub, så vi prøver at få mad der, men nu er klokken blevet over 15, så køkkenet er lukket.

Det ender med, at vi tager en pose kina-mad og en pose indisk mad med hjem fra købmanden. Peter og Marianne varter op og varmer mad. Lækkert! Efter kaffen bliver vi kørt hjem, slapper af og skriver dagbog.