Susan har endnu aldrig prøvet at køre med campingvognen, så hvorfor ikke kaste sig ud i det på en tysk motorvej? Så er det prøvet i to timer (uden uheld!). Der er heldigvis ikke ret meget trafik. Det er meget varmt, og vi har ikke sovet så meget, så vi beslutter at køre til Maastricht og tage et kig på byen inden vi fortsætter til Normandiet.

Vi har fået et nyt ACSI campingkort og beslutter at finde en af deres campingpladser, men køreanvisningerne i bogen er forkerte. Vi er lige ved at give op, da vi pludselig ser skiltet til "vores" campingplads lige foran os. Camping Meerssen ligger ca 10 km fra Maastricht centrum. Det er en lille, rolig og hyggelig plads med kun 50 pladser. Vi er fremme 13.30 og bliver straks budt velkommen. På grund af vores ASCI kort er prisen kun 100 kr. pr. døgn. Vi finder selv en plads og er hurtigt klar til frokost i det grønne. Vi slår markisen ud og laver kaffe og hygger os.

Om aftenen kører vi en tur i omegnen og finder en lille snackbar, hvor vi kan købe mad med hjem. Vi er trætte, men nu kommer der lidt liv på pladsen da et helt kvindefodboldhold kommer hjem og skal i bad inden de begynder grillfesten - kønsrollerne er ikke meget anderledes her. Det er mændene, der griller og kvinderne, der sørger for resten. De holder heldigvis ikke fest så længe, så vi sover rigtig godt

Søndag den 19. juni
Søndag kører vi en tur ind til Maastricht. Vi parkerer og går over en bro til den gamle bydel. Varmen holder sig oppe omkring de 32 grader, så vi går mest muligt i skyggen. Byen er nærmest mennesketom og forretningerne er lukket, så vi har det meste for os selv og kan gå og kigge på de flotte bygninger. Alting virker meget pænt og velholdt og man skal bare sørge for at træde til side, så man ikke bliver kørt ned af de mange cyklister. Vi går ind i den store kirke, men gudstjenesten er i gang, så vi lister ud igen. Efter et par timer er fødderne ømme i varmen og vi har fortjent en jordbæris, inden vi kører hjem til campingpladsen!

Hjemme fortsætter Bent sit arbejde med at tilpasse campingvognen - sætter stik og hylder op, trækker antenneledning og monterer tør restativ, mens Susan nyder solen og en god bog - sådan er vores arbejdsdeling! ;o) Mange har forladt pladsen, der er meget fredeligt nu.
Vi regner med at fortsætte mod Normandiet i morgen.

Kombinationen af vejarbejde og de mange, som skal ind på arbejde!!! i Maastricht gør at vi kører i kø i 20 min, før vi er igennem Maastricht. Temperaturen når igen 32 grader og det er en varm fornøjelse at sidde i bilen. Vi passerer en del vejarbejde så vi kommer ikke så hurtigt frem. Udsigten er god, alting er grønt og frodigt og vi kører ad mange kønne strækninger.

Vores første plan går på at finde en campingplads lige vest for Rouen, MEN vi misser en frakørsel og det er svært at finde et sted at vende i myldretidstrafikken, så vi vælger at fortsætte. Vi kører mod Honfleur og Bent klarer flot at manøvrere på alle de små veje for at finde en campingplads nær byen. Nogle af vejene er meget stejle - godt at vi har fået ny campingtrækker. Vi finder nemt pladsen, men de har alt optaget! Nu er vi temmelig trætte. Det er sent på dagen og vi skal helst finde en plads snart.

Vi har to andre ACSI-campingpladser i kikkerten i samme område og får en af medarbejderne på den udsolgte campingplads til at ringe til en af dem for at høre om der er ledigt og det er der heldigvis. Vi kører til den nærmeste først, "La Valée de Dauville" i St. Arnoult lige syd for den mondæne badeby Deauville. Hurra vi får en plads og de er meget søde i modtagelsen. Vi opdager senere at de lukker klokken 19, så vi er kommet i sidste øjeblik!

Det er en firestjernet plads med masser af blomsterarrangementer, swimmingpool med rutchebane, restaurant og pæne badeforhold og p.g.a. vores ACSI-kort koster det kun 100 pr. dag (ca ½ pris). Vi finder en ledig plads og slår os ned. Vi har købt ind i et supermarked undervejs og snart er der bøffer på panden mens salaten bliver tilberedt. Rødvin har vi ikke købt, så vi får hver en Sort guld i stedet! Vi har kørt 575 km i dag

Tirsdag den 21. juni
Vi har sovet skønt, her er stille og roligt. Vi sidder ude og spiser morgenmad og kan følge med i livet på pladsen. Der er jævn trafik til og fra badebygningen, nogle er ved at pakke sammen, fuglene kvidrer og solen skinner.

Det er ikke så varmt i dag - 22 grader og der er enkelte skyer, så det er dejligt at køre en tur uden at have campingvognen på slæb. Vi kører først nordpå til Deauville og Trouville som er store badebyer. Det er vist ikke fattigrøve, der bor her! Husene er store flotte palæer, med imponerende haver.

Så fortsætter vi vestpå ad de små veje langs kysten og flere gange kan vi nyde udsigten over det gråblå hav, inden vi tager en tur tilbage i tiden. I Bayeux parkerer vi og går gennem byen til den imponerende katedral, der er lavet i grå sandsten med to enorme, men meget enkle tvillingtårne i den ene ende og et meget snirklet og ornamenteret tårn i den anden ende. Der er masser af udskårne figurer og man må tænke tilbage på hvor mange ressourcer, der har været lagt i et så kæmpestort og dyrt byggeprojekt. Flot er det.

Ikke langt fra katedralen går vi ind for at se byens stolthed, Bayeux-tapetet. Vi kommer først igennem flere haller med kopier at tapetet, hvor hele den lange historie bliver forklaret i tekst og billeder. Derefter bliver vi guidet nedenunder og må stå i en meget lang kø før vi får lov til at se det ægte 70 meter lange tapet. Mens vi går langs tapetet (i gåsegang efter alle de andre turister), kan vi høre fortællingen fra en elektronisk guide på dansk! Det er et imponerende håndværk og fantastisk at farverne har kunne holde sig så flotte i de mange år.

Bagefter fortsætter vi vestpå til Omaha beach, et af de syv steder hvor invasionsstyrkerne gik i land. Der er opsat store mindesmærker og historien er ikke helt glemt, for der er flere mennesker ude og kigge. Det er svært at forestille sig at være en soldat, som skulle i land og op ad skråningerne, hvor tyskerne kunne ligge på lur, men det må have været en skrækkelig oplevelse, som vi andre kun kan være taknemmelige for at nogle gjorde og andre igen ofrede deres liv for.

Et bevis for hvor mange der mistede livet fik vi ved den amerikanske kirkegård i nærheden, hvor mere end 9000 ligger begravet. Der er et stort mindesmærke og det vækker tanker at stå og kigge ud over de mange kors. Nogle er udskåret som stjerner, det er de jødiske ofre. Når man ser de gamle mænd gå forbi med stokken i hånden kan man ikke lade være med at tænke på om det var en af de soldater, der gik i land dengang?
Området er dækket af mindesmærker og man kan køre fra det ene til det andet, her bliver historien stadig holdt i live.

Vi kører hjem om handler undervejs, det blev alligevel til en lang køretur i dag igen.

Onsdag den 22. juni
Dagen starter med tåge og fugtig luft, men der går ikke længe, så har solen vundet igen og vi får 26 grader. I dag har vi dømt afslapning! Vi hygger os ude i solen og begynder så småt at få lidt farve. Endelig får vi prøvet swimmingpoolen - endda flere gange. Det er skønt at svømme i det 23 grader varme vand og blive lidt afkølet. Susan cykler en time, mens Bent slapper af. Til aften nyder vi vores grillmad på engangsgrillen.

Torsdag den 23. juni
Vi kører ad de små kystveje mod nordøst til Honfleur og går en tur langs havnebasinet, hvor de maleriske huse spejler sig i vandet mellem de mange master fra sejlskibene. Kunstmalerne sidder ved vandet og maler i klare farver. Der kommer ekstra aktivitet, da broen går op og en livlig trafik af ind- og udgående skibe - flest engelske. I de 10-15 minutter, hvor broen er oppe, må bilerne vente pænt før de kan krydse broen igen.

Det er varmt i dag og meget trykkende, det er helt vindstille.

Selvom vi allerede har krydset den nye flotte bro "Pont du Normandi" på vores Europatur, så prøver vi det igen og kører igennem Le Havre og nordpå langs alabasterkysten. Et sted kan vi komme helt ud til vandet og nyde udsigten, men det er lidt diset.

På vejen hjem køber vi en ny kogeplade - den gamle er gået i stykker.

Det er for varmt til varm aftensmad, så vi spiser resten af et flûte og deler en flaske Rhone vin.

Fredag den 24. juni
Formiddagen benytter vi til at gå på marked i Deauville. Vi parkerer ved kirken og trasker gennem byen i varmen. Markedet er overskueligt med de farverige grøntsager og frugter i den ene ende og den sædvanlige blanding af tøj, smykker og andet tingeltangel i den anden ende. Der er et leben af folk, som puffer og snakker højt, for at komme først frem til varerne. Det er skønt at gå og pege ud hvad vi vil have med hjem og så gennemgå anstrengelserne bagefter for at få franskmændene til at forstå os og til at forstå priser og spørgsmål. En af grønthandlerne sagde prisen på engelsk - vi ligner åbenbart ikke helt de lokale??

Med rygsækken fyldt til randen med ærter, jordbær, agurk, tomater, løg o.s.v. er vi klar til at sætte kursen tilbage til campingpladsen, hvor vi nyder tomatmadderne ude i varmen. Temperaturen når 34 grader - både ude og inde i campingvognen, men heldigvis kommer der nu og da en let brise.

Lørdag den 25. juni
Allerede klokken 7.40 kører vi fra St-Arnault. Det er diset og vi kører igennem enkelte korte lette regnbyger (de første siden vi kørte hjemmefra). Temperaturen er faldet næsten 10 grader og det er meget behageligt kørevejr. På et tidspunkt bliver vi overhalet af flere hundrede motorcyklister. Det virker lidt overvældende.

Vi passerer en tankstation på motorvejen, men vi har knap en halv tank tilbage, så vi vil vente til næste tankstation 40 km længere fremme, før vi tanker. På det tidspunkt er vi bare kørt fra motorvejen og resten af vejen foregår ad de små veje og vi ser INGEN tankstationer. Vi forlader ruten for at finde en tankstation og bliver guidet til nærmeste lille by af en venlig fransk dame. Situationen nærmer sig kritisk, da vi finder tanken, som bare er en pumpe uden for et autoværksted. Der er biler parkeret både for og bag og indkørslen er for smal til campingvognen! Så må vi ud og koble campingvognen fra (midt i svinget) og Bent manøvrerer bilen ind og fylder benzin på. Visakortet virker ikke som betalingsmiddel - ligesom i mange andre franske butikker, som ikke kan håndtere chip-dankortet, men endelig kan vi hægte campingvognen på og fortsætte. En oplevelse klogere. ;o)

360 km efter start er klokken 13.30 og vi er i Carhaix-Plouguer (i centrum af Bretagne) og klar til frokost. Campingpladsen "Camping Municipal de la Vallee de L'Hyeres" i den vestlige del af byen har vi fået anbefalet af vores 2 danske bagboer i St-Arnoult. Campingpladsen er lille (43 pladser), ligger smukt omkranset af søer og skov. Her er fredeligt og vi bliver venligt modtaget af en engelstalende pige. Prisen er kun 65 kr. pr. døgn alt incl (med 10 ampere strøm). Det tager 10 min. på cykel til nærmeste InterMarche og få minutter mere, så er man i den hyggelige bymidte.

Susan cykler en tur og finder rundt i omegnen og om aftenen går vi en tur ud af campingpladsens bagudgang og straks står vi ved en lille sø i udkanten af skoven.

Søndag den 26. juni
Vi sætter forside og det andet sidestykke på markisen, så nu er hele forteltet med gardiner sat op, skørtet monteret og tæppet lagt på. Vejrudsigten har lovet lidt regnvejr, så nu er vi forberedt. Det bliver 26 grader.

Vi kører en tur mod vest. Området er grønt, frodigt og meget bakket. Der er mange opdyrkede stykker land, og skovområder med anderledes løvskov end derhjemme, men efterhånden som vi nærmer os havet bliver bevoksningen lavere og mere hedeagtig med lyng i lilla og brune farver. Vi kører ud over Crozon halvøen, hvor udsigten de fleste steder er ret flot. Vi kan se ned over bugten, med sejlskibene og de grønne områder i baggrunden.

Helt fantastisk bliver udsigten, da vi når ud til pynten på det dramatiske forbjerg "Pointe de Penhir". Kontrasten fra de forrevne klipper med dramatisk dybde ned mod bølgerne nedenunder til de øde idyllisk beliggende kæmpe sandstrande, som vi kan se langs kysten er stor, men det forøger kun sanseindtrykket. Det er virkelig en flot naturoplevelse.

Vi når hjem til eftermiddagskaffen, som vi nyder i forteltet, inden hjemmesiden skal opdateres.

Om aftenen går vi en tur langs floden i det fine vejr.

Mandag den 27. juni
For at udforske "vores" by, kører vi ind til centrum, parkerer bilen og går rundt i byen. Der er en hovedgade med forretninger og restauranter og cafeer i sidegaderne. Det er meget hyggeligt at gå rundt, men vi ser ikke mange mennesker. Vi henter et par brochurer på informationskontoret og ser nogle af byens gamle maleriske huse. Efter noget besvær med at finde indgangen, lykkes det at komme ind i kirken og straks mærker vi lugten af gammel fugt, som er så karakteristisk i mange kirker.

Udenfor kirken møder vi en franskmand, som spørger hvor vi kommer fra. Da vi har forsøgt os med få franske gloser, slår han over i rimeligt engelsk og fortæller os lidt om kirken og fortæller at han set Vikingeskibsmuseet i Roskilde for 10 år siden. Han fortæller os også om et lokalt fænomen - en calvaire, som kun findes i Bretagne. Det er en granitsokkel, som med mange udhuggede figurer beskriver Jesus lidelseshistorie. Øverst rejser sig de tre kors med Jesus og de to røvere.

Tilbage på campingpladsen kan vi nyde solen og 30 grader, Det er nødvendigt at søge ind i skyggen med mellemrum for at køle af. Vejrudsigten har ellers lovet torden og regn, men det ser vi ikke noget til.

Om aftenen går vi en tur over broen og langs floden. Der er skov på begge sider af stien og vi føler næsten at vi går i en urskov. Campingpladsens omgivelser er fantastisk smukke og afvekslende. Der er et rigt fugleliv og guldsmede og sommerfugle flyver rundt om os. Vi finder et sted, hvor vi kan krydse floden igen, men vi kan ikke finde en sti langs floden, så vi må fortsætte og det viser sig hurtigt at vi nu er kommet hele vejen uden om byen og må hele vejen op ad bakke for at komme hjem igen. Det er med røde kinder at vi vender hjem 1 time og 15 minutter efter start.

Tirsdag den 28. juni
Dagen starter med en lille regnbyge, men det er hurtigt overstået og snart er himlen blå igen. Lidt senere bliver det overskyet - vejret skifter hurtigt her. Vi kører til Quimper - Bretagnes hovedstad. Turen går over "Les Montagnes Noires", de sorte bjerge, lidt af en overdrivelse for de er ikke meget højere end 300 meter, men det giver en flot udsigt.

I Quimper mødes 3 floder og flodsiderne er flot pyntet med blomster. Der er liv i gaderne og vi nyder stemningen, kigger på folk, huse og butikker. Markedshallen skal vi lige en tur igennem. Det er altid flot at se de mange farverige butikker og synsindtrykkene blander sig med dufte af fremmedartede fisk, madvarer og forskellige grøntsager. Der er også en pandekagebager - de findes overalt, og vi bliver nødt til at prøvesmage. Vi kan følge med i processen mens den papirstynde pandekage bliver bagt, smurt med syltetøj, lagt sammen og puttet i et stykke papir, så den er til at spise på farten - Ah det er skønt, både duft og smag lever op til forventningen!

På torvet er der musik og ponyridning. Vi har vores sædvanlige besvær med at finde indgangen til kirken og da det endelig lykkes er der middagslukket!!!

Efter en god gåtur sætter vi kursen mod sydvest. Vi skal se en af de Calvaires, som fransmanden fortalte os om i går. Det er den ældste i Bretagne (N.D. de Tronoën) og mange af de udskårne figurer er forvitrede af vind og vejr, men meget detajlerede. Det har været et kæmpearbejde for stenhuggerne.

Vi er ude i et øde område og det er sjældent vi møder andre biler, da vi kører ned til det syvestligste hjørne af Frankrig (Pointe de Penmarch). Det er lavvande og vi kan se en del af havbunden, som er dækket af tang. Vi spiser frokost med udsigt over vandet ved siden af det 65 meter høje fyrtårn Phare d'Eckmühl. Vi finder en anden smuk rute til hjemturen og da vi er hjemme ved firetiden er solen kommet frem igen.

Onsdag den 29. juni
Allerede klokken 5.30 bliver vi vækket af kraftig regn. Der kommer virkelig meget vand ned. Heldigvis holder alt tørt indendøre og i teltet, så vi kan roligt sove lidt længere. Alle har vist ikke været lige så heldige. Nogle af de lavereliggende telte er blevet oversvømmet. Regnen fortsætter til 11.30 hvorefter vi vælger at køre en eftermiddagstur til Brest.

Vi kører af smukke strækninger mod nordvest gennem en af nationalparkerne. Vi kører højt oppe og kan se ned over de opdyrkede områder i gule, brune farver, som er opdelt af levende grønne hegn. Der er mange majsmarker, men landskabet ændres efterhånden til mange bregner og lave vækster og klipper indimellem. Skyerne farer hurtigt over himlen. Det ene øjeblik er alt overskyet og få minutter efter kan vi se blå himmel.

I den lille by Landernau stopper vi for at se en af de få broer i Europa, der er bebygget med huse. De gamle grå skifferdækkede huse er malerisk pyntet med blomster og vandet strømmer ind under broen og husene. Mange af de gamle huse omkring broen er bevaret og meget velholdte. Vi benytter pausen til at spise frokost på et lille spisested, som hælder ud over vandet.

Bagefter fortsætter vi til Brest og kører igennem byen ned mod havneområderne. Brest blev totalt ødelagt under krigen fordi den er flådehavn og er blevet genopbygget i beton - ikke særlig charmerende.

Havneområderne er kæmpestore og der er masser af aktivitet. Yderst ligger Oceanariet, som vi vil ind og se. Det er stort og der er næsten ingen mennesker. Skoleferien er ikke startet i Frankrig endnu.

Oceanariet er opdelt i tre områder, polar, tempereret og trope. Især tropeområdet er imponerende. Vi går rundt og kigger på de farvestrålende fisk, som svømmer omkring i koralrevet og kloken 15 er vi så heldige at se en dykker hoppe ned og fodre fiskene. Vi kan høre ham fortælle om fiskene via højttalere og på 2 tv-skærme kan vi se de tv-billeder, som bliver optaget fra hans hjelm - ud mod fiskene og ud mod publikum. Lige så snart han begynder at hive mad op af posen bliver der trængsel omkring ham.

Fiskene går helt amok, for at få fat på maden. De pisker rundt lige omkring ham og han er næsten helt usynlig fordi han er dækket af fisk. Det var en sjov oplevelse.

Hjemme snakker vi om de videre ferieplaner og vi bliver enige om at køre lidt østpå fredag, så hjemturen ikke bliver for lang.

Torsdag den 30. juni
Der har været byger i nat og det fortsætter i løbet af dagen. Vi håber at teltet tørrer lidt mens vi kører en tur nordpå til kysten med de lyserøde klipper (Côte de Granit Rose). Det håb kan vi vist godt skyde en hvid pil igennem for da vi når op til kysten regner det kraftigt igen. Regnen tager lidt af den smukke udsigt og man skal vist være lidt farveblind for at kalde klipperne lyserøde, men flotte er de. I Tregastel Plage ser vi ud på den fine hvide sandstrand og det tyrkise hav, hvor klipperne dukker op fra vandet og på begge sider af stranden. På trods af vejret er der nogle mennesker i vandet. Bent er god til at finde de små stikveje helt ned til vandet, så vi kan komme tæt på udsigten til vand og klipper uden at blive alt for våde.

Da vi kommer hjem er der en pause i regnen og vi skynder os at pakke teltet sammen. Vi når næsten at blive helt færdige inden den næste byge kommer. Vi har planer om at køre til Chartres i Loire-dalen i morgen tidlig, så vi betaler for campingpladsen og får en "kæmperegning" på 64 kr. pr. døgn! Utroligt så billigt det kan gøres på denne plads, som er superskøn, sanitet OK, 10 ampere strøm og de smukkeste omgivelser og fantastiske muligheder for traveture direkte fra pladsen. Vi tager pænt afsked med Boris, som har fødselsdag i dag og hans søde kone. Bon Anniversaire!